Om mig…
Jeg hedder Anja og blev uddannet statsautoriseret fodterapeut i juni 2026. Før jeg begyndte på uddannelsen, har jeg arbejdet ca. 8 år som sygeplejerske, både på sygehus, plejehjem og senest i hjemmeplejen. Som årene gik, fik jeg lyst til at prøve noget nyt og det blev fodterapeut jeg endte med at prøve kræfter med. Jeg er meget glad for mit valg, for det giver mig muligheden for fortsat at have et meningsfuldt arbejde hvor man møder mange forskellige mennesker og hjælpe dem med at øge sundheden og livskvaliteten.
Jeg har åbnet en lille hyggelig klinik på min privatadresse, der er lagt vægt på faglighed og kvalitet samt at det skal være en hyggelig, varm og rar oplevelse at gå til fodterapeut.